Bustur til sort sol, Lørdag den 20. marts 2004

Vi var 30 personer der fik denne forrygende oplevelse sammen med naturvejleder Frede Nielsen, som gav os et meget stort indblik i vores natur

og guidede os gennem Tøndermarsken  til den tyske side af vadehavet, hvor vi fik den store oplevelse, at se omkring 400.000-500.00 stære i store og smukke formationer inden de gik til ro for natten.

Det var en dejlig dag med blæst, regn og store oplevelser.

Grønne Familier Vejle Amt

Fritze Lundstrøm

 

På himlen i det fjerne
kan ses en sky nærme
sig marskens vidde.

Skyen består af stære.
Imponerende atmosfære
at betragte dem.

Står på diget for at skue
stære på himlens bue
i millionvis.

Som Sort Sol flyver hastig.
Blikket hænger fast i
En sort fugle sol.

Over mig kæmpe skaren
med flyven og faren
ned i siv og rør.

Tid til afsked med stære.
Farvel til I små kære.
På gensyn næste år

Ellen Tang Sørensen

Publiceret på Fyldepennen 03/09-03