Vedtægter for foreningen Grønne Familier i Vejle Amt.

 

§1.    Foreningens navn er: Foreningen af Grønne Familier i Vejle Amt. Som medlem kan optages alle der støtter det i §2 angivne formål.

§2.    Foreningens formål er, at støtte og koordinere indsatsen for, at leve en miljørigtig tilværelse og der igennem fremme en bæredygtig udvikling.

§3.    Der betales årligt kontingent, hvis størrelse fastsættes på landsgeneralforsamlingen.

§4.    Generalforsamlingen afholdes 1 gang årligt inden den 1/6 og indkaldes skiftligt til alle medlemmer med mindst 1 måneds varsel.

          Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes efter bestyrelsens beslutning eller på begæring af mindst 10 medlemmer.

§5.    På den ordinære generalforsamling vælges 3 eller 5 medlemmer og 1 suppleant til bestyrelsen samt 1 revisor. Bestyrelsen konstituerer sig selv med

        formand, sekretær og kasserer og fastsætter selv sin forretningsorden. Øvrige punkter på den ordinære generalforsamling fastsættes af bestyrelsen.

        Punkter på dagsorden kan indsendes til formanden, af medlemmer med 14 dages varsel og skal videresendes inden 8 dage til medlemmerne.

§6.    Regnskabsåret er kalenderåret og forelægges revideret til godkendelse på generalforsamlingen.

§7.    Vedtægtsændringer kan vedtages med ¾`s flertal på en generalforsamling. Opløsning af foreningen skal godkendes af 2/3 af medlemmerne eller

        flertallet af de fremmødte på en ekstraordinær generalforsamling.

§8.    Eventuel formue ved opløsning tilfalder et på generalforsamlingen vedtaget GRØNT formål.

    Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 6. juni 1994 i Horsens. Der foreligger ingen protokol fra dette møde.

    Dokumentation for vedtægternes vedtagelse på en generalforsamling findes ikke, men blev bevidnet af mindst 3 deltagere i den stiftende generalforsamling.

    §7 ændret på ekstraordinær generalforsamling den 27. september 1997 i Vejle.

    §3 ændret på ordinær generalforsamling den 19. april 2001 i Kolding.